Skatteøen

Skatteøen

I vinteren/foråret 2022 har vi på mellemtrinnet arbejdet med musicalen, Skatteøen, hvor der skulle laves både kulisser og kostumer. 


Jeg stod for kostumeafdelingen, og da 1700-tallet er et ret omfangsrigt århundrede hvad angår mode, så måtte vi lave nogle prioriteringer, plus det er ikke alt børn på den alder er i stand til at lave.


Vi fandt tøj i diverse genbrugsbutikker og så var der også adskillige sække med doneret tøj, som vi gik igennem. 


Når det kom til bukser, så kunne vi klippe noget af buksebenene og sy dem op, så de gik til lige under benenet. Skjorter brugte vi som de var. 


Med en halsklud og tricorn hat, så var man egentlig langt, når det kom til herremoden.


Hvad angik kvinderne, så lavede jeg en kyse til Mrs. Hawkins og Mrs. Sherry fik en stor ståhat på, som blev sat fast med et stort bånd, som blev bundet ned over hatten og under hagen, så skyggen blev presset ned af på siden.

Mrs. Hawkins kyse har jeg selv lavet. Den er meget omstændelig og skal for det meste syes i hånden. 


Jeg fandt et par videoer på youtube, som jeg brugte til at finde frem til mønster m.m. Jeg kan dog sige at det var tidskrævende at få mønsteret lavet, men når det først var lavet, så går det faktisk ganske nemt. Især efter jeg fandt ud af at jeg kunne sy selve kysen på symaskinen og så var det bar flæserne og da vingerne skulle syes helt fast på selve kysen.

Tricorn hatten, som var en typisk hovedbeklædning for mænd i 1700-tallet var forholdsvis simpel at lave og hvis vi havde haft tiden til det, kunne de større børn sikkert have lavet den.


Jeg fik dog eleverne til at tegne stykkerne op og klippe dem ud og efter jeg havde syet hatten på symaskinen, så kunne de sætte de tre sider fast på kronen af hatten med f.eks. knapper, som blev syet på. 


På denne prøvehat, havde jeg forsøgt mig med dem man kan lukke konvelutter med.


Hattene er lavet ud af filt, men kan sagtens laves ud af andet materiale, men filt er nemt at have med at gøre og det var der i overflod af i håndarbejdslokalet.


Jeg fandt en skabelon på en tysk hjemmeside, som var simpel og lige til at gå til.

1

Billede 1

- Dr. Livesey og Trelawneys kostumer


Billede 2

- John Silver og Bill Bones' kostumer


Billede 3

- Jim Hawkins', Mrs. Hawkins' og Kaptajn Smolletts kostumer (Kjolen til Mrs. Hawkins er én min kollega har syet til sig selv af nogle gamle gardiner, som hun lånte til stykket)

2